Gigantisk udskrivning gør statsministerens møde med Biden lettere

To udmeldinger fra den danske regering i denne uge har fået Danmarks anseelse i den amerikanske magts centrum til at vokse.

Beslutningerne om at tilføre forsvaret 143 milliarder kroner og øge midlerne i Ukrainefonden, så forsvarsbudgettet i to år opfylder Nato-målet om at udgøre to procent af bruttonationalproduktet, er ikke gået ubemærket hen.

Det vil få samtalen til at glide lettere, når statsminister Mette Frederiksen (S) mandag 5. juni er på sit første officielle besøg i Det Hvide Hus, vurderer forsvarseksperter i Washington.

Og, ikke mindst på grund af de seneste forsvarsinvesteringer, taler man i Washington om Frederiksen som en, der kan blive en god topchef i Nato.

- Den store nyhed, tiårsplanen med de 20 milliarder dollar, og yderligere en milliard dollar i år. Det viser engagement. Det er stort, siger programdirektør Mark Montgomery ved tænketanken Foundation for Defense of Democracies (FDD).

Den tidligere flådeadmiral, som har en fortid i Nato med militær kapacitetsopbygning i Ukraine, kan opremse de danske donationer til Ukraine i detaljer: Leopard-kampvogne, Harpoon-systemer, 400 Stingermissiler.

Ingen kan vide, om Frederiksen faktisk vil tage jobbet, skulle det ske, at de allierede lande ønsker det, men selvom USA er alliancens kerne, vil det ifølge Montgomery være en fælles beslutning blandt de 31 medlemslande.

Det danske forsvar har, siger han, en stjerne hos amerikanerne gennem mange missioner rundt i verden. Fælles fodslag mod autoritære regimer, et godt samarbejde om Arktis, er vigtigt for USA. Og så er der Ukraine-støtten.

- Det ville være bedre, hvis de var på to procent i dag, men de arbejder hen imod det. Og de var omgående klar med støtte til Ukraine, helt fra begyndelsen. Så Danmark ses i USA som en konsistent og tæt allieret.

- Derfor vil USA betragte Mette Frederiksen som en god kandidat, siger den tidligere flådeadmiral og programdirektør i FDD.

For to uger siden ledte Mette Frederiksen en diskussion om et tabsregister i Ukraine på et topmøde i Europarådet i Island, hvor USA og Ukraine sad ved bordet.

Nu kommer besøget i Washington, lidt over en måned før et Nato-topmøde i Vilnius, hvor de allierede måske skal finde en afløser for Jens Stoltenberg som generalsekretær - eller måske vil forlænge nordmandens kontrakt igen.

- At præsident Joe Biden kan fortælle de andre stats- og regeringschefer, at han har talt med hende ansigt til ansigt, ville være hjælpsomt. Jeg ved dog ikke, om USA har gjort sin stilling op endnu, siger Mark Montgomery.

Stoltenberg har været politisk leder af Nato siden 2014, og lige nu er alliancen i krig, om ikke direkte så inddirekte.

Derfor er det måske ikke tidspunktet at skifte politisk leder, hvis man kan få den nuværende generalsekretær til at fortsætte, siger Sophie Arts fra tænketanken The German Marshall Fund of The United States i Washington.

- Jeg vil ikke nødvendigvis forvente, at en beslutning bliver truffet på topmødet. Eller for den sags skyld umiddelbart efter. For der er mange andre kritiske sager på bordet i øjeblikket.

Mere sandsynligt er det ifølge Sophie Arts, hører hun, at en afløser for Stoltenberg findes på Nato-topmødet i USA til næste år.

Men hun er enig med Montgomery i, at Danmark aktuelt står stærkt i relationen til USA.

- For USA står Danmark som en helt essentiel allieret partner, både bilateralt og inden for Nato.

Hun forventer, at Biden og Frederiksen også kommer til at tale om det forsvarssamarbejde, som blev aftalt sidste år, og som fortsat forhandles, hvor der åbnes for amerikanske soldater på dansk grund.

/ritzau/

Amerikansk admiral: USA vil se Mette F. som en god kandidat