Gladsaxe-borgmester træder tilbage ved kommunalvalg
Efter 15 år med borgmesterkæden hængende om halsen siger Karin Søjberg Holst stop ved næste valg i 2017.
Der bliver en tom borgmesterstol at kæmpe om i Gladsaxe ved kommunalvalget 21. november i år. Gladsaxes borgmester, Karin Søjberg Holst (S), genopstiller nemlig ikke. Det skriver Gladsaxe Bladet.
Ifølge avisen har borgmesteren overbragt nyheden til sine partifæller i kredsens organisation og vælgerforeningens formand i et brev.
- Hermed vil jeg gerne meddele, at jeg ikke genopstiller som borgmester ved valget i 2017. Det har ikke været nogen nem beslutning, for det har været og er stadig et arbejde, som jeg brænder for, skriver hun ifølge avisen i brevet.
- Vi har nået store resultater sammen. Men nu er tiden kommet til at træffe beslutningen om ikke at genopstille, står der videre.
Karin Søjberg Holst overtog pladsen som borgmester i 2002, da hendes forgænger døde af en hjertetilfælde. Forud havde hun 24 års erfaring som menigt byrådsmedlem i Gladsaxe.
Nyheden om hendes afgang kommer, kort før hun fylder 72 år onsdag.
Selv om hun i brevet lægger op til en demokratisk afstemning, om hvem hendes afløser som borgmesterkandidat skal være, har hun selv en favorit.
Hun peger på Trine Græse (S), der er gruppeformand for partiets medlemmer af Gladsaxe Byråd.
I sin tid som borgmester har hun blandt andet sat sig i spidsen for de 11 kommuner, der er involveret i projektet om en københavnsk letbane.
Sidste år modtog den nu afgående borgmester ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker