Godt og vel hver fjerde vælger har stemt
Takket være vælgernes brevstemmer er folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet kommet pænt fra start.
Klokken 14 har 27,5 procent af de stemmeberettigede vælgere sat deres kryds ved enten ja eller nej ved folkeafstemningen om Danmarks EU-retsforbehold.
Det viser Ritzaus rundspørge på udvalgte valgsteder og kommuner landet over omfattende i alt 383.916 stemmeberettigede vælgere.
I tallet er alle steder medregnet brevstemmerne fra de vælgere, der har valgt at sætte deres kryds inden valgdagen på biblioteket eller hos den kommunale borgerservice.
Tal på valgdeltagelsen fra morgenstunden tyder på, at antallet af brevstemmer ligger pænt højt.
Hvis brevstemmerne blot kommer fra folk, der har brevstemt i stedet for at møde op på valgdagen, giver det ikke en høj valgdeltagelse. Det kræver, at nogle af tvivlerne kommer op af sofaen, inden valgdagen er omme.
Det er ottende gang, de danske vælgerne stemmer om forhold angående det europæiske samarbejde. Og ikke alle valgtemaer har haft godt tag i vælgerne.
Ved folkeafstemningen om EU's patentdomstol i 2014 fandt 55,9 procent af vælgerne vej til stemmeurnerne, mens hele 87,6 procent satte deres kryds, da afstemningstemaet i 2000 var dansk tilslutning til euroen.
Forud for dagens afstemning om EU-retsforbeholdet har antallet af vælgere, der er i tvivl om, hvor de skal sætte krydset, været stort.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde