Miljøorganisationen Greenpeace kritiserer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at savne ambitioner forud for det kommende klimatopmøde i København.
Statsministeren åbningstale indeholdt således ikke ét ord om, hvad en ny klimaaftale skal indeholde eller ét ord om, hvad Danmark skal forpligte sig til.
- I stedet oser statsministerens tale af, at alle de andre lande skal gøre noget, skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.
Miljøorganisationen henviser til, at mens flere lande har vedtaget vidtrækkende nationale politiske beslutninger om udslipsreduktioner og en såkaldt low carbon udvikling, så er Danmark ikke et af de lande. Regeringen har ikke
fremlagt en plan for, hvordan Danmark kan reducere udledningen af drivhusgasser med de cirka 40 procent i 2020 i forhold til 1990, som vi på grund af EU's interne byrdedeling skal, hvis EU som en del af en international klimaaftale binder sig til et reduktionsmål på 30 procent.
- Det virker som om, at det vigtigste for Lars Løkke Rasmussen er at få en klimaaftale på plads i København, men ikke at den skal være ambitiøs og leve op til de tiltag, som, videnskaben siger, er nødvendige, skriver Greenpeace.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker