Greve politianmelder fyret kommunaldirektør
Kommunaldirektør i Greve blev fyret for at bruge kommunens kreditkort på private indkøb.
Greve Kommune har besluttet at politianmelde den tidligere kommunaldirektør Claus Thykjær. Han blev i juni fyret, fordi han havde brugt kommunens kreditkort til private indkøb.
Det oplyser Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), til det regionale medie sn.dk.
Et enigt byråd mener, at det er bedst at lade politiet vurdere, om der er foregået noget ulovligt.
- Der er blevet skabt tvivl om, om kommunen forsøger at dække over noget. Intet kunne være mere forkert. Og ingen - slet ikke mig - kan leve med anklager om, at kommunen forsøger at dække over noget.
- Derfor indstillede jeg i dag til byrådet, at vi politianmelder den tidligere kommunaldirektør, siger Pernille Beckmann til sn.dk.
Hun tilføjer, at politiets afgørelse vil være afgørende for økonomien i den fratrædelsesaftale, som kommunen har lavet med den tidligere kommunaldirektør.
Claus Thykjær har erkendt, at han har brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet biletter til ishockey, indbetaling via MobilePay-tjenesten samt indkøb for 2300 kroner.
Indkøbene blev foretaget i Rema 1000, Irma og Circle K.
Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA.
Her betalte kommunen 1385 kroner for konferencebilletter til Claus Thykjærs hustru.
Til DR har den nu tidligere kommunaldirektør forklaret, at der i alle tilfælde er tale om fejl. Han har ifølge eget udsagn forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker