SF når ikke op på samme størrelse som De Radikales 17 mandater ved hjælp af det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Sara Olsvig.
- Jeg vil ikke være medlem af en dansk gruppe. Vi står på egne ben i den nordatlantiske gruppe, siger Olsvig.
SF må dermed nøjes med de 16 folketingsmedlemmer, som blev valgt torsdag i sidste uge, hvor partiet tabte mange mandater, men fik udsigt til regeringsmagten gennem alliancen med Socialdemokraterne.
Sara Olsvig fortæller, at hun arbejder på at forny den almindelige samarbejdsaftale mellem hendes parti, Inuit Ataqatigiit (IA), og SF.
Det venstreorienterede IA sidder i regeringen i Grønland og støtter, at den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, bliver statsminister i Danmark.
- Vi arbejder på at få en venstreorienteret regering i Danmark, siger Sara Olsvig.
Hun vil arbejde sammen med SF om fordelingen af udvalgsposter i Folketinget og er selv interesseret i de udvalg, der har med arktis at gøre.
Ifølge Jyllands-Posten ville SF gerne gøre Olsvig til medlem af gruppen.
Det ville gøre SF stort nok til at forhindre, at den radikale leder, Margrethe Vestager, får den uformelle titel af vicestatsminister for næsen af SF-lederen Villy Søvndal.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned