Grønland klar til at bryde uran

15 stemte for, mens 14 stemte imod.

Beslutningen kommer, efter at Grønland ellers stålsat har sagt nej tak til udvinding af uran i 25 år.

Tilbage står dog fortsat armlægning med Danmark.

Der er områder, hvor Danmark og Grønland er enige om at være uenige, og det drejer sig grundlæggende om kompetencefordelingen mellem Grønland og Danmark efter grundloven og selvstyreloven.

Den danske regering støtter de grønlandske bestræbelser på at styrke udvindingen af råstoffer i den grønlandske undergrund.

- Konkrete dispositioner i forhold til udvinding og eksport af uran vil potentielt have vidtrækkende betydning for udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken, der er rigsanliggender, siger handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) i udenrigsministerens fravær.

- Vi er derfor enige om, at der er behov for et tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Det skal sikre, at rigets samlede interesser varetages, siger han.

Sammen med landsstyret skal den danske regering nu arbejde videre med en konkret aftale, der skal fastlægge rammerne for det videre samarbejde.

Den grønlandske regering har stadig ret til at nægte en tilladelse for udvinding, hvis hovedformålet for et miniprojekt er uran.

- Derimod kan Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) ikke se grundlag for en principiel afvisning af udvindingsprojekter, hvor uran indgår som et biprodukt, står der i det vedtagede beslutningsforslag.

Kvanefjeldet indeholder ifølge mineselskabet Greenland Minerals and Energy verdens største forekomst af sjældne jordarters metaller, som blandt andet bruges i moderne teknologi. Men hvis jordarterne skal op, kommer der også uran med.

I sidste ende kan regeringerne i Grønland og Danmark nedsætte et særligt Tvistløsningsnævn, der skal afgøre uenigheden.

/ritzau/