Gymnasier om sammenbrud: Nu må politikerne tænke sig om
Sammenbrud i gymnasieforhandlinger giver politikerne en mulighed for at tænke sig grundigt om, mener gymnasier
Sammenbruddet i forhandlingerne om en kommende gymnasiereform bør give anledning til, at folketingets partier tænker sig grundigt om og nytænker mulighederne for et forlig.
Det mener foreningen Danske Gymnasier.
- Dagens sammenbrud i gymnasieforhandlingerne giver politikerne en mulighed for at tænke sig grundigt om, inden der indføres uigennemtænkte ændringer af gymnasiet, som eksempelvis indførelsen af høje karakterkrav, siger formand Anne-Birgitte Rasmussen.
- Selvom der er mange gode elementer i regeringens nuværende udspil, bør sammenbruddet give anledning til at nytænke og sætte fokus på bedre sammenhæng i hele uddannelsessystemet og bedre overgange ungdomsuddannelserne imellem, siger hun.
En af de store knaster i forhandlingerne har været, om der skal indføres karakterkrav.
- Jeg er af den klare opfattelse, at de unge, der kan og vil, skal have muligheden for en uddannelse, og den mulighed tager vi fra dem, hvis der bliver indført høje adgangskrav, siger Anne-Birgitte Rasmussen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde