En hjørnesten i regeringens politik mod fedme bliver nu kritiseret af regeringens egen sundhedsminister, Bertel Haarder (V). Det skriver Politiken fredag.
Regeringen og Dansk Folkeparti hævede for to år siden afgifter på fedt, is, chokolade, sukkervarer og sukkersød sodavand for at presse danskerne til sundere kostvaner.
Men Bertel Haarder erkender, at hævede afgifter næppe får danskerne til at putte flere sunde fødevarer i indkøbskurven og lade usunde stå på hylderne.
- Problemet er, at fødevarer i almindelighed beslaglægger en så lille del af velfærdsdanskerens indkomst, at man slet ikke reagerer på afgifterne, siger han til Politiken.
Regeringens egen Forebyggelseskommission har også anbefalet øgede afgifter på usunde varer.
Formand Mette Wier fastslår, at både teori og empiri viser, at når en fødevare bliver dyrere, så bliver der solgt mindre af den.
Men hun giver Bertel Haarder ret i, at danskerne bruger få penge på mad i forhold til andre lande.
- Derfor bør regeringen faktisk hæve afgifterne endnu mere på de billige og sundhedsskadelige ingredienser i de usunde fødevarer, hvis den for alvor vil flytte danskernes forbrug, siger hun til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde