Personalet i forsvaret opfordrer til, at sagen om forsvarets rolle i jægerbogsagen undersøges grundigt. Der er brug for en troværdig og 100 procents dækkende undersøgelse, hvis tilliden til forsvaret skal genoprettes.
- Ellers vil sagen klæbe til forsvaret i lang tid. Det bliver svært nok i forvejen at genoprette tilliden til forsvaret, siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Han vurderer, at forsvarschef Tim Sloth Jørgensen er gået af i et forsøg på at få genskabt tilliden til forsvarets ledelse. Men Flemming Vinther advarer om, at det ikke er nok at stoppe der og lade en ny forsvarschef "rydde op".
- En ny forsvarschef skal jo også vide, hvad det er, han skal rydde op i, siger Flemming Vinther, der ikke ønsker at give et bud på en ny forsvarschef.
En undersøgelse skal ifølge personaleformanden blandt andet afdække, om problemerne knytter sig til blot to-tre personer i forsvaret, eller om der er tale om mere grundlæggende problemer i forsvarets kultur.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker