Handelsskibe beskydes i Det Røde Hav

Offentliggjort Sidst opdateret

* Houthibevægelsen har siden 23. november udført flere angreb på handelsskibe i Det Røde Hav.

* Angrebene forstyrrer den globale skibstrafik og har fået mange rederier til at omlægge deres ruter. I stedet for at sejle via Suezkanalen og Det Røde Hav tager de den lange vej syd om Afrika for at komme fra Europa til Asien.

* FN vedtog 10. januar 2024 en resolution, som fordømmer houthibevægelsens angreb på skibe i Det Røde Hav.

* Houthibevægelsen sidder de facto på magten i Yemen, men nyder kun anerkendelse som landets retmæssige regering i få hjørner af det internationale samfund - heriblandt Iran, som støtter bevægelsen.

* Ifølge bevægelsen sker angrebene som støtte til den væbnede palæstinensiske gruppe Hamas, som er i krig med Israel.

* På grund af angrebene står USA i spidsen for en indsats, der skal øge sikkerheden i farvandet omkring Yemen. Som led i den indsats har Danmark sendt en fregat til Det Røde Hav.

* Desuden er USA og Storbritannien gået sammen om en militær operation, som siden 11. januar har resulteret i flere angreb på houthimål i Yemen.

Kilder: Ritzau, BBC, Reuters, Forsvarsministeriet.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.