En trekvart fyring. Sådan vurderer den politiske kommentator - og tidligere forsvarsminister - Hans Engell forsvarschef Tim Sloth Jørgensens farvel søndag.
- Vi ved ikke, hvad der præcist er sket. Men alt peger i retning af, at forsvarsminister Søren Gade (V) har fortalt forsvarschefen, at der ikke længere er politisk tillid til ham, siger Hans Engell.
Dermed lå det også i kortene, at forsvarschefen, hvis han ikke gik selv, ville stå over for en afskedigelse.
- Med en så udtalt mangel på politisk opbakning kan man ikke være Danmarks forsvarschef, siger Hans Engell, der understreger betydningen af den stilling: en af de mest centrale topstillinger i den offentlige administration og chefen for Danmarks største arbejdsplads inden for rigets grænser.
Dertil kommer forsvarschefens centrale placering som rådgiver for regeringen og deltager i blandt andet regeringens sikkerhedsudvalg.
Ikke mindst udtalelser fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forleden tydede ifølge Hans Engell på en manglende opbakning til forsvarschefen.
Sagen er ikke slut endnu, understreger Hans Engell. Der mangler viden om, hvad de forskellige parter i forsvaret konkret har gjort i sagen. Dertil kommer sagens gang i ministeriet, hvor departementschef Lars Findsen er i en udsat position for ikke i tilstrækkelig grad at have været et "filter", der kunne beskytte ministeren.
Hvad angår Søren Gades position, så vurderer Hans Engell, at der er solid opbakning til ham.
- Men han kan selvfølgelig ikke tåle, hvis der nu dukker yderligere belastende oplysninger frem, hvor pilen peger på ham, siger den tidligere forsvarsminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie