De Konservative står svagt i meningsmålingerne, men de seneste udmeldinger fra de to konservative ministre Lars Barfoed og Brian Mikkelsen vil bidrage til at svække partiet yderligere, mener politisk kommentator Hans Engell.
- Det svækker partiet kolossalt, når to af partiets fremtrædende politikere to dage i træk taler om, hvad der sker, når partiet mandatmæssigt falder sammen. Den ene minister taler om, at partiet skal udtræde af regeringen, og den anden taler om at udtræde af politik. Det er jo nogle meldinger, som må skabe mange frustrationer i det konservative bagland, siger Hans Engell.
Ifølge Hans Engell er det altid en dårlig strategi i politik at true med at gå.
- Hvis man skal true med noget, så skal man altid true med at blive. Jeg tror, at De Konservative i den grad har brug for at holde juleferie og tænke noget strategi igennem, siger Hans Engell.
I et interview med altinget.dk siger erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K), at hans fremtid som politiker "afhænger meget af, om vi er i regering eller ej".
- Det er ham, der i praksis styrer alle de partimæssige og organisatoriske forhold i Det Konservative Folkeparti. Når man sidder på en så central post, og der måske er tre måneder til et valg, så taler man altså ikke om at forlade politik, siger Hans Engell.
Spørgsmål: Har De Konservative opgivet at vinde det kommende valg?
- Det signalerer opgivenhed - at man har kastet håndklædet i ringen. Man har opgivet at vinde det næste valg, og man har opgivet at holde på mandaterne, siger Hans Engell.
Fredag sagde justitsminister Lars Barfoed (K), at partiet måske burde droppe regeringssamarbejdet med Venstre efter næste valg.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker