Den forhenværende socialdemokratiske forsvarsminister Hans Hækkerup er alvorlig syg.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten fortæller han, at han lider af den uhelbredelige sygdom Multipel System Atrofi (MSA).
I indlægget advarer den tidligere minister mod at skære de to milliarder kroner i forsvarsbudgettet, som regeringen har lagt op til i sin "reformpakke 2020".
I den forbindelse skriver Hans Hækkerup:
"Når den kommende regering om et par år bliver nødt til at nedsætte en ny forsvarskommission for at se på de store problemer, som forsvaret til den tid vil være i, vil jeg desværre ikke være stand til at bidrage", skriver HanHækkerup, og tilføjer:
"Idet jeg er syg af en sjælden, uhelbredelig sygdom, Multipel System Atrofi".
Hans Hækkerup har tidligere været formand for tre forsvarskommissioner, senest i 2008.
Ifølge journalist Birgit Meister, der er formand for Landsforeningen MSA, er der tale om en kronisk og uhelbredelig sygdom, som det kun er muligt at lindre med symptombehandling.
- Sygdommen er stadig en gåde, og man ved ikke, hvor den kommer fra. For alle patienter ender det med, at de til sidst ikke kan leve længere, og livet hører op.
- Den sidste tid er skrap. Man må så bare håbe, at patienterne er i gode hænder, siger hun til Jyllands-Posten.
I dag er Hans Hækkerup 65 år og bor i Mexico med sin kone, Susanne Rumohr Hækkerup, som i 2010 blev udnævnt til Danmarks ambassadør i landet.
Han var forsvarsminister i fire Nyrup-regeringer fra 1993 til 2000, hvor han blev udnævnt til øverste leder af FN-missionen Unmik i Kosovo.
Siden har han været Research Director ved Forsvarsakademiets China Studies.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned