"Flåede trusserne af 10-årig pige", "17-årig pige voldtaget i Lyngby" og "Jublende voldtægtsforbrydere på fri fod".
Seksuelle overgreb er efterhånden en tilbagevendende skrækhistorie i danske medier. Og episoderne er blevet så makabre, at de nu er blevet for meget for justitsminister Brian Mikkelsen (K).
Han har netop nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet skal se på, om det aktuelle strafniveau for voldtægt skal skærpes, skriver 24timer.
- Det er centralt at sikre, at straffene på dette område afspejler grovheden og karakteren af de forskellige forbrydelser, siger justitsministeren.
I dag koster det en voldtægtsmand omkring to og et halvt år bag tremmer for en fuldbyrdet voldtægt. Men i et kommissorium skriver Justitsministeriet, at nogle voldtægter kan være så grove, at det skal overvejes, "(?) om det ovennævnte normalstrafniveau generelt i dag i tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsens grovhed".
Og meget tyder på, at voldtægtsforbrydere skal forberede sig på en længere tur bag tremmer.
Der tegner sig nemlig et politisk flertal, da både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti meget gerne ser skærpede straffe på området.
Arbejdsgruppen skal også se på, om man skal fjerne en række rabatter, som straffeloven giver lige nu. Blandt andet slipper en voldtægtsmand billigere, hvis forbrydelsen sker inden for ægteskabets rammer, eller hvis en person ikke kan forsvare sig selv ved eksempelvis at være døddrukken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker