Et klimapolitisk initiativ, der på én gang kan sikre billigere varme, en stor klimagevinst og en samfundsøkonomisk besparelse på en milliard kroner, er strandet på uenighed mellem de store varmeselskaber, skriver Berlingske Tidende.
For mere end et år siden skrev daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) til kommunerne, at der er både økonomiske og miljømæssige fordele forbundet med en delvis omstilling af varmeforsyningen.
Gevinsterne kan høstes ved, at titusindvis af husstande og virksomheder, der får varme fra individuelle naturgasfyr, i stedet bliver koblet på det kollektive fjernvarmenet.
Men i dag er der stadig ikke kommet skred i den lukrative omstilling, fordi fjernvarmeselskaberne ikke kan blive enige med naturgasselskaberne om vilkårene for udvekslingen af kunder.
Naturgasselskaberne vil ikke af med deres kunder uden at få en økonomisk kompensation, der betyder, at de tilbageværende gaskunder ikke kommer til at betale mere for varmen.
Når gasselskaberne mister kunder, er der færre til at betale selskabernes gæld, og det betyder et højere bidrag pr. kunde. Det er pointen for gasselskaberne.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker