Højhastighedstog, der kan køre 250 km/t, kommer ikke til at sætte hjul på danske skinner, selv om det kunne være det lokomotiv, der trækker Øresundsregionen op i sværvægtsklassen, når Femernforbindelsen åbner i 2018. Det skriver Berlingske Tidende.
På Øresundsbroens 10-års fødselsdag torsdag afviser transportminister Hans Chr. Schmidt (V) at regeringen vil følge en opfordring om at sætte højhastighedstog på dagsordenen, så Danmark kan kobles på det europæiske net for højhastighedstog inden for de næste to årtier.
- Vi har overvejet det og er nået frem til, at vi ikke vil bruge penge på en højhastighedsstrategi, der gør Danmark til et transitland, siger trafikministeren.
Opfordringerne om at indføre højhastighedstog i Danmark kommer blandt andet fra professor Christian Wichmann Matthiesen, Københavns Universitet, samt Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).
Men også Øresundsbro Konsortiet samt Sund og Bælt har i analyser fremhævet, at det vil være en stor gevinst for Danmark at følge Sverige og Norge og begynde at satse på højhastighedstog.
DSB's adm. direktør Søren Nielsen siger, at han som medlem af regeringens daværende Infrastrukturkommission var enig i, at trafikken først skal køre på skinner i Danmark, før en højhastighedsstrategi bør sættes ind.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde