Hedegaard beklager EU-Parlamentets nej til kvoteplan
EU's danske klimakommissær, Connie Hedegaard, beklager i en kort pressemeddelelse, at Europaparlamentet tirsdag har stemt nej til hendes redningsplan for EU's CO2-kvotesystem.
- Kommissionen beklager naturligvis, at Europaparlamentet ikke har godkendt backloadingforslaget, skriver Hedegaard med henvisning til planen om at trække CO2-kvoter ud af handlen for at drive prisen på kvoterne op.
- Det er dog værd at bemærke, at det ikke fik opbakning, da parlamentet ved anden afstemningsrunde blev foreslået, at det med det samme helt skulle afvise hele forslaget, skriver Hedegaard.
Hun konstaterer, at parlamentets miljøudvalg nu skal behandle sagen igen.
- Europa har brug for et robust CO2-marked for at leve op til vores klimamål og støtte innovation.
- Kommissionen er fortsat overbevist om, at backloading vil hjælpe med at genskabe tilliden til EU's kvotesystem på kort sigt, indtil vi beslutter os for strukturelle ændringer, skriver klimakommissæren.
Connie Hedegaard noterer sig med tilfredshed, at Irlands miljøminister, Phil Hogan, på vegne af de 27 medlemslande har været hurtig på banen og meddelt, at det irske EU-formandskab vil genoptage forhandlingerne.
- Markedet, investorerne og vores internationale partnere venter alle sammen, skriver Hedegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker