Connie Hedegaard ved ikke, hvem der havde ansvaret for at lække det kontroversielle danske kompromisforslag på andendagen af klimatopmødet i København. Men hun står ved, at lækket var "en stor katastrofe".
Det oplyser den tidligere minister for klimatopmødet i København, efter at ny kritik af det danske formandskab er kommet for dagen.
Mandag udkommer Per Meilstrups bog 'Kampen om klimaet: Historien om et topmøde, der løb løbsk', og heri offentliggøres en intern mail fra FN's klimachef, Yvo de Boer, afsendt tre dage efter topmødet.
Her kritiserer klimachefen indsatsen i det danske formandskab, og han skriver, at Statsministeriet handlede mod resten af regeringens vilje ved at sende et dansk kompromisforslag i omløb på topmødets andendag.
I bogen står der, at Connie Hedegaard, nuværende klimakommissær for EU, ikke vil udtale sig om, hvem der har udleveret dokumentet.
Til Ritzau siger kommissæren imidlertid, at hun ikke ved, hvem der er ansvarlig for lækagen. Men hun står ved citatet i bogen om, at lækket af dokumentet var "en stor katastrofe.
I øvrigt ønsker Hedegaard ikke at bidrage til spekulationerne om en konflikt mellem Statsministeriet og Klimaministeriet under klimatopmødets forløb.
- Det er helt legitimt at analysere forløbet omkring klimatopmødet, men i sidste ende ville landene ikke aftalen, og jeg vil ikke bidrage til det, jeg efterhånden anser for at være historieskrivning, understreger klimakommissæren.
Hedegaard deltager mandag i en klimakonference i Bangladesh, hvor hun arbejder på at få startet konkrete klimaprojekter i de fattigste lande. Hun pointerer, at hun endnu ikke har læst bogen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker