Helge Adam Møller bekræfter tirsdag over for DR Midt og Vest, at han stiller op til valget i Herning Syd-kredsen.
- Jeg blev kontaktet af Herning Syd-kredsen i går. De tilbød mig deres kreds. Og det har jeg takket ja til, siger Helge Adam Møller til DR Midt & Vest.
Ved det seneste valg stillede politikeren op i Sjællands Storkreds, hvor han løb med næsten 9000 personlige stemmer.
- Jeg har en kæmpe erfaring og en stor indflydelse. Og så vil jeg kæmpe for de lokale interesser i Vestjylland. De skal have endnu bedre vilkår, siger Helge Adam Møller.
Efter længere tids sygdom meddelte Helge Adam Møller ellers i marts, at han trækker sig fra politik, når denne valgperiode er overstået, blandt andet på grund af helbredsproblemer.
Udmeldingen lød dog en smule anderledes allerede den 11. august, da den 68-årige blev erklæret rask. Dengang sagde han til Ritzau:
- Foreløbig knokler jeg på de sidste måneder frem til valget for at sikre De Konservative og regeringen et godt valg - og så ved man jo aldrig, hvad der kan ske.
I Vestjyllands Storkreds, hvor Helge Adam Møller altså stiller op til det kommende valg, står de konservative til at få ét mandat. De konservatives forsvarsordfører skal blandt andre kæmpe med Tove Videbæk om den plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker