Når Socialdemokraterne vinder regeringsmagten, er det slut med Pia Kjærsgaards priviligerede position.
Det slår Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fast med syvtommersøm på Socialdemokraternes partikongres.
- Lad mig sige én ting til Pia Kjærsgaard. Når flertallet skifter efter næste folketingsvalg, så vågner du til en ny politisk virkelighed. Så ændrer vi spillereglerne i dansk politik. Så er din tid som Danmarks mest priviligerede magthaver endegyldigt forbi, siger hun.
Dansk Folkeparti bliver "aldrig nogensinde" parlamentarisk grundlag for en S-ledet regering. Partiet vil hverken lægge loft over bankdirektørers løn eller hjælpe 50.000 fattige børn. Pia Kjærsgaard vil ikke undersøge, hvorfor privathospitaler fik knap én milliard kroner, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var sundhedsminister. Nu afpresser hun ham, så han ikke tør afvise hende som kulturminister, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Vi må håbe for Lars Løkke, at han er bedre til at styre sin cykel, end han er til at styre Pia Kjærsgaard, siger S-formanden.
Han kan vise, hvem der bestemmer, ved at afvise at sænke den kriminelle lavalder til 12 år, som hun kræver for at forhandle finanslov.
- For Socialdemokraterne er der ikke noget at rafle om. Vi vil ikke sænke den kriminelle lavalder. Vi vil ikke sætte børn i fængsel. Danmark er dårligt tjent med en regering, der sidder som forskræmte gidsler på ministerkontorerne. Danmark er dårligt tjent med en regering, som frygter Pia Kjærsgaard mere, end den kæmper for fremtiden, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker