Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt bøjer sig nu for massiv kritik af, at partimedlemmerne skal betale for skatterevisor Frode Holms rådgivning af formandsparret i forbindelse med deres aktuelle skattesag, skriver Ekstra Bladet.
Tirsdag meddelte S-formanden folketingsgruppen ved starten af partiets sommergruppemøde i Rørvig, at hun takkede for partiets tilbud om at betale den fulde Frode Holm-regning, men at hun og hendes mand Stephen Kinnock selv vil betale for Holms personlige skatterådgivning.
Det bekræfter partiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen over for Ekstra Bladet.
Partimedlemmerne hænger dog fortsat på den del af Frode Holms kommende regning, der vedrører kommunikation til offentligheden vedrørende formandsparrets skatteaffære.
Det vurderes, at Frode Holms samlede arbejde med sagen vil løbe op imellem 30 og 50 timer. Dermed er der udsigt til en regning på mellem 78.000 og 131.000 kroner.
Fordelingen mellem parti og formandsparret kendes endnu ikke - alene af den grund at Frode Holm endnu ikke har afsluttet sit arbejde med sagen, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker