Den tidligere radikale it-ordfører, Morten Helveg Petersen, der i dag er direktør i Foreningen af Danske Interaktive Medier, savner en mere målrettet politik for internettet.
Han undrer sig over, at internettet ikke fylder mere i det medieforlig, der blev indgået for nylig.
- Jeg forstår ikke, hvorfor radioen har fået så meget opmærksomhed, når det hele foregår på nettet. Det burde politikerne se og interessere sig for. Kun få taler nettets sag, siger han.
Morten Helveg Petersen, der for et år siden forlod De Radikale til fordel for direktørjobbet i foreningen, der repræsenterer de fleste danske internetmedier, er bekymret for nettets lødighed, hvis ikke politikerne interesserer sig for det.
- En af de store udfordringer er, hvilket indhold vi vil præsentere vores børn for. Vi ser, at mastodonter som Google og Facebook fylder ekstremt meget. Det er fint nok, men hvis der skal være et dansksproget indhold på nettet af en vis lødighed, som ikke nødvendigvis skal statsfinansieres, er det en kultur- og mediediskussion, som jeg gerne så, at politikerne var mere optagede af, siger han.
Konkret foreslår han, at man laver public service puljen om, så den også omfatter nettet.
- Og Dagbladsnævnet burde laves om til et medienævn, så det også omfatter nettet, og ikke kun er møntet på etablering af nye dagblade. Og så skulle der være en pulje, der kan støtte alt fra udvikling af undervisningsmateriale til digitalisering af vores kulturarv og offentlig elektronisk adgang til leksika, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker