Henrik Dam sygemeldt - Karen Ellemann vikarierer som formand
Folketingets formand er sygemeldt nogle uger frem på grund af en planlagt operation.
Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er fra onsdag sygemeldt nogle uger frem grundet en planlagt operation.
Imens vil første næstformand Karen Ellemann (V) varetage hans formandsopgaver. Det oplyser Folketinget.
Hun havde sin første opgave som Folketingets formand onsdag morgen, hvor der var møde i Udvalget for Forretningsordenen.
Henrik Dam Kristensen har været formand for Folketinget siden folketingsvalget i 2019. Han blev valgt med opbakning fra alle partier.
Han er desuden tidligere landbrugs- og fiskeriminister, fødevareminister, socialminister, transportminister og beskæftigelsesminister. Fra 2004 til 2006 var han medlem af Europa-Parlamentet.
Karen Ellemann, der også er tidligere minister, er én af i alt fire næstformænd i Folketingets Præsidium. Hun er første næstformand, fordi Venstre er det største parti i Folketinget ud over formandens parti, Socialdemokratiet.
Præsidiet beskæftiger sig med de indre forhold i Folketinget. Det vil blandt andet sige at lede møderne i Folketingssalen og være repræsentanter for Folketinget.
Præsidiets medlemmer skiftes til at sidde i formandsstolen i Folketingssalen i de såkaldte stolevagter.
Pia Kjærsgaard (DF) er præsidiets anden næstformand, Rasmus Helveg Petersen (R) er tredje næstformand, mens Trine Torp (SF) er fjerde næstformand. Partierne udpeger selv deres næstformand.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker