Danskerne skal ikke stemme om euroen, så længe der er usikkerhed om EU's fælles valuta.
Det siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. Han vil ikke presse SF's formand Villy Søvndal til, at danskerne skal stemme om euroen efter næste valg, som flere socialdemokrater foreslår.
Bag forslaget står EU-ordfører Kim Mortensen, Orla Hav, Bjarne Laustsen og Yildiz Akdogan.
- Om vi skal have en afstemning om euroen afhænger af, om der er opbakning til det. Lige nu er der stor usikkerhed om euroen. Så måske er det ikke det mest aktuelle for øjeblikket, siger Henrik Sass Larsen.
Han understreger ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at SF skal støtte euroen, før den skal til folkeafstemning.
I stedet vil S, SF og De Radikale lade danskerne stemme om forsvars- og retsforbeholdene under en rød regering. Sass afviser uenighed om forsvars- og retsforbeholdene, fordi SF kræver en garanti for ikke at gå med i militæroperationer uden FN-opbakning og er imod den danske udlændingeundtagelse.
- Jeg tror sagtens, at vi kan komme til en overensstemmelse med SF på disse to punkter, siger Henrik Sass Larsen.
Spørgsmål: - Er dine partifæller en postgang for tidligt ude?
- Nej, de er vel bare utålmodige efter, at Danmark får mest mulig indflydelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie