Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, bliver ikke minister i den kommende regering, da der er rejst tvivl om hans sikkerhedsgodkendelse.
Det oplyser Sass Larsen, der var storfavorit til at blive finansminister i den kommende regering.
- Den episode, der fandt sted i Køge foran en beværtning i maj måned, hvor jeg sidder i selskab med en person fra rockermiljøet, gør, at der er rejst tvivl om en sikkerhedsgodkendelse for min persons vedkommende.
Det siger Sass Larsen i en pressemeddelelse.
- Forelagt den oplysning har jeg bedt Helle Thorning-Schmidt om at se bort fra min person i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse, fortsætter han.
Henrik Sass Larsen uddyber overfor TV2 News, at han også vil frasige sig posten som politisk ordfører i den nye folketingsgruppe.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned