Her er den nye "udkantsminister"

Foto: Carsten Hansen, der bliver minister for by, bolig og landdistrikter i den nye rødlige regering, der senere på dagen præsenteres for dronningen på Amalienborg.

Socialdemokraten Carsten Hansen skal være minister for by, bolig og landdistrikter, skriver danskekommuner.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen bliver mandag præsenteret som minister for by, bolig og landdistrikter.

Ifølge danskekommuner.dk vides det endnu ikke helt, hvordan ministerens portefølje kommer til at se ud, men det er første gang, at Danmark har en minister for landdistrikter.

Landdistrikternes Fællesråd appellerede i sidste uge til Helle Thorning-Schmidt (S) om at nedsætte en minister for regional udvikling og landdistrikter, og det har hun halvt om halvt gjort.