Her er EU-ledernes tre vigtigste opgaver

Mødet ledes formelt af EU-præsident Herman Van Rompuy. EU-formanden, Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), har dog spillet en aktiv rolle i forberedelsen, og Van Rompuy har bedt hende åbne debatten om en ny europæisk vækstdagsorden.

Der er kun tre punkter på dagsordenen. Men der kan sagtens komme flere emner til debat, ligesom det er sandsynligt, at de 17 eurolande undervejs holder deres eget topmøde.

Følgende ting er på programmet:

* ESM-TRAKTATEN:

Regeringslederne skal nå til enighed om euroens nye permanente redningsfond (ESM), der skal yde lån og støtte til trængte eurolande som afløser for den midlertidige fond, EFSF.

ESM skal være en realitet allerede fra 1. juli i år - et helt år før oprindeligt planlagt. Der er som udgangspunkt 500 milliarder euro (3715 milliarder kroner) i ESM, men det er stadig uafklaret, om EFSF's restsaldo på 250 milliarder euro bliver lagt oveni, og hvorvidt andre lande og organisationer også vil bidrage.

* FINANSPAGTEN:

Regeringslederne skal nå til enighed om dele af en ny traktat, der i sidste udkast formelt kaldes "Traktaten for stabilitet, koordinering og regeringsførelse i den økonomiske og monetære union".

Finanspagten er eurolandenes forsøg på gensidigt at binde hinanden til at indføre og overholde en skrappere budgetdisciplin, der skal forhindre, at landenes gæld og underskud vokser sig så store, at der er brug for akutte redningsaktioner.

Ni af de 10 EU-lande, der ikke er med i euroen, vil - på visse betingelser - også gerne være med. Kun Storbritannien har på forhånd afvist at deltage.

Ikke-eurolandene, herunder Danmark, kan selv vælge, hvor meget af pagten de vil være bundet af nu. Det afgørende er, at de forpligter sig til at leve op til alle krav, når eller hvis de en dag træder ind i euroen.

Pagten skal efter planen falde politisk på plads mandag, så den kan blive ratificeret i alle lande, så den kan underskrives på næste EU-topmøde 1.- 2. marts.

* VÆKST OG BESKÆFTIGELSE:

Topmødet skal forsøge at sparke gang i en ny vækstdagsorden, der kan øge konkurrenceevnen og frem for alt skabe arbejdspladser i EU.

Der er særlig fokus på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, sikre det indre marked og støtte små- og mellemstore virksomheder. Det er tanken, at der skal vedtages en egentlig vækstplan på topmødet til marts

/ritzau/