Her er hovedpunkterne til lærernes reformudspil
Udspillet fra Danmarks Lærerforening, der tirsdag blev vedtaget på en ekstraordinær kongres, er her sammenfattet i følgende hovedpunkter:
* Sammenhængende undervisningsforløb:
Elevernes undervisning organiseres i et sammenhængende forløb uden den traditionelle lektionsopdeling og faste frikvarterer.
* Mere undervisning til elever - lærere underviser 25 timer/uge:
En sammenhængende undervisningsdag vil den udvidede undervisningstid, som eleverne får stillet til rådighed være på ca. 28 timer og 30 minutter om ugen.
* Bedre inklusionsindsats:
Danmarks Lærerforening foreslår et kvalitetsløft af inklusionsindsatsen, hvor fokus rettes mod blandt andet specialundervisning, kompetenceudvikling af lærerne og tolærerordning.
* Styrket social indsats:
Danmarks Lærerforening bakker op om regeringens forslag om etableringen af obligatoriske lektiecafeer på alle skoler, så både elever med anden etnisk oprindelse og/eller fra hjem med ikke uddannelsesvant baggrund kan få den rigtige støtte og de rigtige udfordringer
* Åben skole:
Skolen skal stå til rådighed for eleverne hele dagen og være åben for at trække det omgivende samfund ind.
* Øget elevinddragelse:
Både i valgfag og i de obligatoriske fag skal muligheden for at bygge på elevernes egne interesseområder styrkes.
* Trepartsdrøftelser om efteruddannelse:
Trepartsprojekt, der skal sikre en markant styrkelse af lærernes deltagelse i efteruddannelse med regeringen og kommunernes landsforening.
* Målbare mål:
Parterne på nationalt niveau indgår aftale om nogle fælles målbare mål for folkeskolen. Målene skal følges op af en fælles indsats, der understøtter skolernes mulighed for at fremme målene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned