Her er SF'eren bag navneballaden
* Navn: Pernille Vigsø Bagge
* Født: 4. januar 1975 i Holstebro
* Stilling: Gruppeformand for SF
* Uddannelse: Har læst teologi ved Aarhus Universitet og blev i 2004 cand.theol.
* Folketingskarriere: Blev valgt til Folketinget for SF i Nordjyllands Amtskreds ved valget 8. februar 2005. Genvalgt i 2007 og 2011.
* Stemmetal: Pernille Vigsø Bagge fik ved valget den 15. september 2011 9.597 personlige stemmer. Det var det næsthøjeste antal personlige stemmer i SF - på førstepladsen kom Villy Søvndal.
* Efter valget forventede Pernille Vigsø Bagge at blive minister og havde kig på Kirkeministeriet. Da ministeriet i stedet gik til den radikale Manu Sareen, der tidligere har luftet tanken om at melde sig ud af folkekirken, truede Pernille Vigsø Bagge på Facebook med at forlade SF og kaldte S-R-SF-regeringen et "flop".
* Pernille Vigsø Bagge undskyldte dog vredesudbruddet og blev samme dag valgt som ny gruppeformand for SF.
* Søndag gjorde Pernille Vigsø Bagge sig bemærket ved i et TV2-indslag at foreslå, at Kirkeministeriet skifter navn til "Ministeriet for livsanskuelser". - Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme, lød det fra Pernille Vigsø Bagge.
* Efter markant kritik trak Pernille Vigsø Bagge dog forslaget om at ændre ministeriets navn tilbage i en mail til Ritzau. Her fastslår hun, at det centrale for SF er, at få en grundig vurdering af, om det ikke er mere hensigtsmæssigt at samle de forskellige trossamfund i et ministerium og sikre dem én samlet lovgivning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned