Her er skattesagens centrale spørgsmål
Skattekommissionen skal undersøge påstået magtmisbrug og læk af oplysninger i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) og hendes ægtefælle, Stephen Kinnocks, skattesag.
* Kommissionen skal ifølge justitsministerens oplæg undersøge to særlige forhold:
1) For det første skal den undersøge, om Venstre-ministre, deres spindoktorer eller embedsmænd har forsøgt at påvirke behandlingen og afgørelsen af skattesagen med henblik på at skade Thorning-Schmidt og hendes muligheder for at blive statsminister.
Her skal kommissionen særligt se på møder og udveksling af notater og mails mellem Skatteministeriet og Skat København i periode fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Kinnocks skattepligt blev rejst i medier og frem til afgørelsen af skattesagen i september 2010.
I den periode var Venstres Troels Lund Poulsen skatteminister.
2) For det andet skal kommissionen afklare, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til BT og forsøgt at videregive dem til Ekstra Bladet.
Politiet har hidtil undersøgt denne del af sagen, men stiller sin efterforskning i bero, mens kommissionen arbejder. Det skyldes blandt andet, at Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og en journalist på avisen kun ønsker at vidne for kommissionen.
BT's journalister og chefredaktør Olav Skaaning Andersen nægter at afsløre avisens kilder og har fået Skattekommisionens ord for, at de ikke er forpligtet til at oplyse, hvem der lækkede de fortrolige oplysninger til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde