Herning-borgmester takker af i august efter tæt på 20 år
Til august får Herning ny borgmester, når Dorte West (V) overtager fra bykongen Lars Krarup (V).
Efter knap 20 år som borgmester i Herning er det 1. august slut for Venstre-manden Lars Krarup.
Her overdrager han borgmesterkæderne til partifællen Dorte West, som er partiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra kommunen.
Lars Krarup ønskede ikke at genopstille til valget, og i september blev Dorte West i stedet valgt som partiets spidskandidat.
Nu får hun altså også den sidste del af valgperioden som borgmester, hvilket ifølge Lars Krarup er den rigtige måde at gøre det på.
- På den måde får Dorte West lejlighed til at lede budgetforhandlingerne i efteråret og være med til at udstikke kursen forud for valgkampen, siger han i meddelelsen.
Lars Krarup fortsætter i Venstres byrådsgruppe frem til udgangen af 2021.
Byrådet behandler formelt overdragelsen af borgmesterposten i juni.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker