Heunicke arbejder hjemmefra - embedsmand er nær kontakt
Magnus Heunicke kommer ikke til at vise sig på sit ministerkontor de næste dage. Han arbejder hjemmefra for at være helt sikker på at undgå at sprede smitte med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En af sundhedsministerens embedsmænd er nær kontakt til en coronasmittet. Derfor arbejdes der hjemmefra.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) arbejder hjemmefra de næste dage, da en af hans tætte embedsmænd er nær kontakt til en smittet med coronavirus.
Det skriver ministeren på Facebook.
- Lige en personlig update: Jeg arbejder hjemmefra de næste dage ud fra et sikkerhedshensyn. Det skyldes, at en af mine tætte embedsmænd er nær kontakt til et smittet familiemedlem.
- Heldigvis kan jeg ligesom mange andre klare meget af arbejdet hjemmefra på skærm og telefon, skriver Magnus Heunicke på Facebook.
Heunicke melder dog intet om, hvorvidt han selv eller embedsmanden har symptomer på coronavirus.
Han skriver endvidere, at han har et "særligt hensyn" at tage under coronakrisen.
- Vi skal undgå smittespredning, og jeg har et særligt hensyn at tage til de kritiske funktioner omkring Sundheds- og Ældreministeriet, regeringen og Folketinget. Jeg arbejder ufortrødent videre, og jeg forventer i første omgang at skulle være hjemme nogle dage, indtil der er vished for, om jeg er nær kontakt til en smittet.
Mandag er der registreret 452 nye smittetilfælde med coronavirus. Opgørelsen viste også, at der var yderligere seks døde med coronavirus siden søndagens opgørelse.
Magnus Heunicke har selv udtrykt bekymring over coronatallenes udvikling.
Han skrev søndag på Facebook, at den såkaldte positivprocent - andelen af smittede blandt de testede - har været stigende.
Den ligger nu på 1,4 procent.
- Det niveau, vi ser i øjeblikket i forhold til positivprocenten, er det højeste, vi har set længe. Den udvikling bekymrer mig, skrev Magnus Heunicke.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned