Heunicke bekræftede på centralt møde: Alle mink skal aflives
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var på mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år, utvetydig, da han blev adspurgt, om det var nødvendigt at aflive alle mink inklusive avlsdyr: Det skulle de, forklarede en departementschef, der deltog i mødet, torsdag for Minkkommissionen. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Adspurgt om det var nødvendigt at aflive alle mink, svarede Heunicke på centralt møde i november klart ja.
På et møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år blev Magnus Heunicke spurgt af en anden minister, om det var nødvendigt at aflive alle mink inklusive avlsdyr. Og det bekræftede Heunicke.
Dagen efter blev det præsenteret på et pressemøde med blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink i Danmark skal aflives.
Sådan husker departementschef i Erhvervsministeriet Michael Dithmer mødet, som han selv deltog i.
Det forklarede han torsdag for Minkkommissionen:
- Der var en minister, der klart spurgte til: Er det nødvendigt at aflive de der avlsdyr.
- Og der husker jeg, at hans svar var, at det var det, sagde Dithmer til kommissionens udspørger.
Han husker ikke, hvilken minister der spurgte, men det var ikke hans egen, Simon Kollerup. Han uddybede også, at det muligvis var mere end en minister, der spurgte.
Mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november er centralt i Minkkommissionens arbejde.
Dels er det her, at regeringstoppen bliver enig om, at alle mink skal aflives. Dels er der intet referat fra mødet. Derfor har flere af Minkkommissionens afhøringer berørt netop det møde.
Optakten til mødet er præget af meget kort forberedelse. Eksempelvis sendes de sidste bilag til møde-deltagerne blot få minutter, før det begyndte.
Derfor forklarede Michael Dithmer ligesom andre, at han ikke nåede at læse alle dokumenter, inden mødet gik i gang.
På selve mødet var der ifølge Michael Dithmer en overordnet drøftelse af situationen med smitte med corona-virus i mink.
- Det centrale spørgsmål her var, hvilken model og hvilken vej skulle man gå?
Der efter var der ifølge Michael Dithmer ingen diskussion på mødet, om hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink.
Han gentog også flere gange, at ansvaret for det praktiske og hjemmel i hans øjne lå hos den ansvarlige ressort-minister.
Derfor var det efter hans opfattelse også naturligt, hvis fagministre gjorde opmærksom på, hvis de havde en sko, der trykkede.
- Hvis man har et problem, så tager man det jo op, sagde han.
Tidligere har det daværende Miljø- og Fødevareministeriums departementschef Henrik Studsgaard forklaret, at det på mødet ikke var "top of mind" hos ham at drøfte, hvor hjemlen for aflivningen skulle findes.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker