Heunicke sparker gang i togfondsprojekter før tid
Danskerne kan se frem til hurtigere tog endnu hurtigere end det ellers var aftalt af partierne bag den stor togfond, der for 27,5 milliarder kroner skulle modernisere og elektrificere det danske jernbanenet.
Transportminister Magnus Heunicke (S) har således samlet partierne bag projektet i en aftale, så en del af investeringerne bliver sat i gang, før det ellers var meningen. I alt bliver der rykket rundt på projekter for 3,3 milliarder kroner.
- Det betyder, at danskerne får hurtigere tog hurtigere. Og det giver også mere end 2000 arbejdspladser hurtigere, end vi ellers ville have fået dem, siger han.
Fremrykningen, som det teknisk hedder, skyldes, at Banedanmark og Trafikstyrelsen er kommet med en plan, som viser, hvordan og hvor hurtigt, det bedst kan betale sig at investere pengene.
Eksempelvis kan nogle af projekterne med fordel gennemføres, når der alligevel er banearbejde eller arbejde med signalerne i gang.
Fremrykningen vil blandt andet påvirke strækningerne fra Langå til Aalborg og fra Køge til Næstved, den nye bane over Vestfyn samt kapacitetsudvidelsen af Aarhus H.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker