USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, er ankommet til København for at deltage i FN's klimakonference.
Clinton ankom torsdag morgen og skal efter planen have møder med en række nøglelande, inden hun skal deltage i en gallamiddag i aften, hvor dronning Margrethe er vært, oplyser en af udenrigsministerens rådgivere.
Fredag slutter USA's præsident, Barack Obama, sig til Clinton i København. Han har sat stor politisk prestige ind på, at klimatopmødet i København bliver en succes, selv om Kongressen i Washington endnu ikke har vedtaget hans plan for en nedbringelse af CO2-udslip i USA.
Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ian Kelly sagde inden Clintons ankomst til København, at både hun og Obama tror, at de ved deres deltagelse kan "hjælpe med til at lukke sprækkerne" i klimaforhandlingerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde