Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ikke vendt stemningen i Vestjylland, selv om regeringen lancerer en hjælpepakke til yderområder med fokus på det vestjyske.
Sådan lyder det fra Leif Hornshøj, der er formand for Fælleslisten. Partiet er netop opstået på baggrund af, at folk i Vestjylland føler sig tilsidesat og overset fra Christiansborg.
Oprøret tog fart, da regeringen trumfede igennem, at et nyt sygehus skulle ligge i Gødstrup ved Herning i stedet for Holstebro.
- Alt har selvfølgelig sin ret, men før man har noget med på sygehusområdet, er det ikke tilfredsstillende. I alle udkantsområder fylder sygehuse meget. Det er både her i Vestjylland, på Lolland-Falster, Sydsjælland og Langeland, siger Leif Hornshøj.
Kristendemokraternes ene mand i Folketinget, Per Ørum Jørgensen, mener heller ikke, at der er nok hjælp i pakken fra regeringen.
- Vi er glade for alle gode gaver, men regeringen tager ikke fat på de konkrete problemstillinger, vi er optaget af, siger Per Ørum Jørgensen og fortsætter:
- Vi vil stille et beslutningsforslag om, at borgerne maksimalt må have en halv time til et sygehus, og vi vil gå til valg på, at man styrker de mindre landsbyskoler samt fri- og efterskolerne. Det er disse problemstillinger, vi går og taler om i landdistrikterne.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti vedtaget en akutpakke, der skal forbedre beredskabet i yderområder. Den er på 600 millioner kroner og indeholder blandt andet støtte til sundhedshuse og et forsøg med lægehelikopter i Nordvestjylland, men det er ikke nok til at tilfredsstille Fælleslisten.
- Det er ikke tilstrækkeligt, mener Leif Hornshøj.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde