Der bliver ingen massakre på dansk velfærd de næste tre år. Regeringen vil i stedet konsolidere dansk økonomi.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter onsdagens forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL). Regeringen ønsker offentlig nulvækst, men tilbyder til gengæld kommunerne en treårig aftale.
- Hele øvelsen går på at sikre, at vi får konsolideret dansk økonomi, og at vi kan udvikle velfærden i de kommende år, siger han.
Finansministeren håber at blive færdig i weekenden, men vil ikke love, at kommunerne ikke igen i år overskrider deres aftalte budgetter med regeringen med 4,9 milliarder kroner ligesom i 2009.
- Vi er politikere alle sammen. Vi ved, hvor svært det er. Kommunalpolitikerne ved, hvor svært det er med statsfinanserne, og vi ved, at det er svært at være kommunalpolitiker med forventningspresset til alle de ting, man skal kunne løse, siger Claus Hjort Frederiksen.
KL's formand, Horsens' Socialdemokratiske borgmester, Jan Trøjborg, påpeger, at den økonomiske ramme om forhandlingerne er regeringens genopretningspakke med et sparekrav på 24 milliarder kroner. Kommunerne slap for at spare fire milliarder kroner efter krav fra Dansk Folkeparti.
- Vi må sikre kommunernes muligheder så godt, vi kan. Det er derfor, vi er ved forhandlingsbordet. Rammen er givet på forhånd. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan forhandle den, siger Jan Trøjborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde