Hjort efter kritik: LO-families større råderum er et skøn

Der er blevet sået tvivl om regeringens beregninger for, hvor mange penge en typisk LO-familie har mellem hænderne, når regeringens 2025-plan er indfaset.

Ifølge eksperter er de 15.100 kroner fra regeringens regnestykke et særdeles usikkert beløb, fordi en del af gevinsten kommer fra indirekte effekter.

Men ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er det det "bedste skøn", som økonomerne i Finansministeriet regner ud fra.

- Vi anvender middelrette skøn. Det betyder, at det kan blive lidt mindre, det kan blive lidt mere. Det er sådan set det, jeg siger her i dag, men det er ikke sådan, at det er totalt anderledes.

- Blot fordi virkningen er indirekte, betyder det ikke, at virkningen ikke er der, eller at den ikke bør regnes med. Formålet med vækstudspillet er netop at øge det økonomiske råderum for familierne, siger han under et samråd torsdag morgen i finansudvalget.

Eksempelvis er der i gevinsten for LO-familierne indregnet en effektivisering for 5,5 milliarder kroner i forbrændingssektoren. Det skal give 3000 kroner til familierne ud af de 15.100 kroner.

Et egenkapitalfradrag til virksomheder skal øge investeringerne og dermed arbejdsproduktiviteten, som i sidste ende kan få lønningerne til at stige. Det vil betyde 3800 kroner ekstra i familiernes budget ifølge beregningerne.

Desuden vil en afskaffelse af PSO-afgiften betyde 700 kroner ekstra til hver enkelt familie.

- Beregningerne anskueliggør de gevinster, som familierne på sigt vil opleve som følge af virkningen af initiativerne i "Vækst 2016" (regeringens 2025-plan, red.).

- Beregninger giver dermed et mere retvisende billede af virkningen af regeringens helhedsplanen for typiske danske familier, end hvis man alene havde kigget på de direkte virkninger på initiativer i jobreformen, siger finansministeren og understreger, at den forrige regering regnede på samme måde.