Det er de danske regler og det høje danske lønniveau generelt, som har ført til, at den sparsommelige danske finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) betaler sin pressechef og særlige rådgiver væsentligt mere i løn end tilsvarende toprådgivere for den amerikanske præsident, Barack Obama.
Flere af de amerikanske såkaldte spindoktorer hos Obama må klare sig for under en million kroner om året, mens Hjorts rådgiver, Søren Møller Andersen, ligger 200.000 kroner højere.
- Vi følger reglerne til punkt og prikke. Jeg tror også, at det danske lønniveau generelt er højere end det amerikanske, siger finansministeren til Ritzau og drejer om på hælen.
Ifølge LO's ugebrev A4 får den danske finansministers særlige rådgiver, Søren Møller Andersen, en årsløn på 1.168.111 kroner.
Flere af Obamas særlige rådgivere får kun 947.100 kroner, skriver ugebrevet, der har fået aktindsigt i lønningerne til de danske ministres særlige rådgivere.
De særlige rådgivere tjener godt, men mister jobbet, hvis ministeren ryger ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned