Finansminister Claus Hjort Frederiksens tålmodighed med Christiania synger på sidste vers.
- Christiania er verdensmestre i at trække tingene i langdrag, men nu er der ikke noget langstrakt forløb forude. De får nogle måneder til at overveje, hvad de vil, siger Claus Hjort Frederiksen (V).
Finansministeren sidder med alle trumferne på hånden, efter at Højesteret fredag slog fast, at Christiania er og bliver statens ejendom.
Efter sejren i Højesteret mødes partierne i den såkaldte følgegruppe for Christiania - alle partier undtagen Enhedslisten og SF - for at drøfte fristadens fremtid.
Finansministerens oplæg er en tilbagevenden til det oprindelige udgangspunkt, nemlig en normalisering af Christiania med lejeboliger, huslejebetaling efter almindelige regler og udrensning af hash og rockere.
Christianitterne afviste i 2008 normaliseringsplanen og forsøgte at få rettens ord for, at beboerne i fristaden og ikke staten har brugsretten til Christiania.
Den plan mislykkedes som bekendt, og nu er tommelskruerne for alvor sat på den omstridte bydel.
- Hvis man ikke vil gå med til tilbuddet om en kollektiv aftale for hele Christiania, så vil vi skifte over i et andet spor, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Så må vi gå frem bygning for bygning og spørge de enkelte lejere, om de vil købe deres hus, lyder det fra finansministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned