Der er lys for enden af tunnellen for dansk økonomi, som i år ventes at vokse med 1,4 procent af BNP. Danskerne er begyndt at bruge deres dankort lidt mere, boligmarkedet løsner, så der sælges lidt flere huse og lejligheder, mens eksportvirksomhederne får mere gang i hjulene.
Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som tirsdag fremlægger regeringens finanslovforslag for 2011 på et pressemøde i Eigtveds Pakhus nær Udenrigsministeriet.
Han peger også på økonomisk fremgang i Danmarks to største eksportmarkeder Sverige og Tyskland.
- Sammenfattende kan man sige, at vi er ved at bevæge os ind i et stabilt opsving. Det er ikke noget hastigt opsving, vi står overfor, men vi er inde i et selvbærende opsving. Det er meget, meget opmuntrende, siger Claus Hjort Frederiksen.
Spørgsmål: - Nogle frygter et "double dip", hvor tilbageslaget begynder i USA og breder sig?
- Man skal aldrig være skråsikker, men når man ser udviklingen i Europa, har vi fået stabiliseret situationen. Det er ikke lystigt, dét, der foregår i Grækenland, men der er kommet ro om økonomien, siger finansministeren.
Han håber også på en lavere ledighed. I maj nedjusterede Finansministeriet forventningerne.
- Det er ét af de punkter, hvor der er sket en nedjustering af forventningerne til ledighedens størrelse, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker