Inden finanskrisen overhørte regeringen de økonomer, der advarede mod at overophede økonomien og boligmarkedet. Nu vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lære af de seneste års dramatiske økonomiske omvæltning.
- Jeg vil også gætte på, at der vil blive skrevet mange afhandlinger i de kommende år om, hvad det var, der egentligt skete i de her år, og det må vi så tage ved lære af. Og vi har jo også prøvet at tage ved lære af dét, vi har oplevet i de her år. Og man arbejder da med, at der skal skabes større indsigt og gennemsigtighed i den finansielle sektor, siger Claus Hjort Frederiksen.
Mange økonomer - med vismændene i spidsen - har i flere år advaret regeringen mod at føre en for slap finanspolitik i de brølende gode år før krisen. De har advaret mod, at boligmarkedet galopperede derudad med afdragsfrie lån og skattestop. Regeringen kaldte økonomerne for "mørkemænd". Claus Hjort Frederiksen fastholder, at regeringen ikke "bevidst" har overhørt nogle signaler.
- Spørgsmål: Har regeringen ladet økonomien boble for meget op på boligområdet blandt andet?
- Det er jo meget svært at udtale sig om, når vi nu kan se, hvordan tingene er gået. Og jeg tror da også, at når man ser tilbage på det, vil man i mange lande kunne se nogle faresignaler, og det må vi da tage ved lære af og rette ind efter i fremtiden. Men det er jo ikke sådan, at vi har siddet og bevidst overset nogle advarselslamper, siger han.
- Spørgsmål: Men ubevidst måske?
- Det kan man jo aldrig vide. Det skal man så have psykologer til at kigge på, siger finansministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker