Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i alvorlig fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg.
En helt ny geografisk prognose fra valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen baseret på december måneds meningsmålinger viser, at Venstre nu står til kun at få to mandater i Nordsjællands Storkreds, hvor Hjort stiller op.
Det skriver altinget.dk.
Ved valget i 2007 lykkedes det kun Hjort at få cirka 5300 personlige stemmer og en tredjeplads i storkredsen.
Det første Venstre-mandat går med stor sikkerhed til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), mens det andet sandsynligvis igen vil gå til folketingsmedlem Sophie Løhde.
Hun fik ved sidste valg næsten 6000 personlige stemmer og markerer sig fortsat stærkt i lokalområdet, mens posten som finansminister til gengæld ofte betyder mindre vælgerpopularitet.
Det sås for eksempel hos tidligere finansminister Thor Pedersen (V), der i 2007 måtte nøjes med fjerde- og sidstepladsen i Nordsjællands Storkreds. Han har imidlertid meddelt, at han ikke genopstiller.
Søren Risbjerg Thomsen tilføjer dog i sin analyse, at Claus Hjort Frederiksen måske kan reddes på målstregen.
Det kræver, at statsministereffekten slår stærkere igennem i Nordsjælland, end modellerne forudsiger - altså hvis Lars Løkke Rasmussen på valgdagen kan trække så ekstraordinært mange vælgere, at det giver Venstre et ekstra mandat.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde