HK afviser kommunalt rygeforbud
Foto: Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen
Stress værre end røg, mener HK.
Skal Guldborgsund Kommune og dens 5.000 ansatte have røgfri arbejdstid?
- Nej, tak, siger formand for HK/Kommunal Sjælland Michael Rosenberg, som undrer sig over et forslag fra direktionen i Guldborgsund Kommune, som vil gøre arbejdstiden helt røgfri for at fremme arbejdsmiljøet og sundheden blandt de 5.000 ansatte.
Men direktionen bør i stedet gøre noget ved stressproblemer, som HK-formanden anser som et langt større sundhedsmæssigt problem end rygning.
- Når hver femte HK’er lever mere usundt som følge af stressfaktorer i arbejdet, så er det altså først og fremmest her, der skal sættes ind, siger HK-formand Michael Rosenberg.
Analysefirmaet Epinion har for HK/Kommunal spurgt flere end 2.500 HK-ansatte i kommuner og regioner om deres oplevelse af stress og syv ud af 10 oplever, at deres arbejdsplads i “høj” eller “nogen grad” de seneste to år har været præget af stress.
Ifølge undersøgelsen oplever over halvdelen af de adspurgte træthed som følge af stress på arbejdspladsen, mens mere end hver tredje har søvnbesvær, og næsten lige så mange har problemer med hukommelse og koncentration, som de selv mener skyldes stress på arbejdspladsen.
Læs mere i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde