HK Handel går nu ind i sagen om bagerkæden Agnes Cupcakes, der direkte truer firmaets unge bagerpiger med en bøde på en kvart million kroner, hvis de fortæller andre om deres job.
- Det er ikke fair, at deres første erfaring med arbejdsmarkedet skal være udnyttelse, siger formanden for HK Handel, Jørgen Hoppe, der nu har sendt et krav om at indgå en overenskomst til virksomheden
Direktør for Agnes Cupcakes Kristian Vangsgaard gav tirsdag sine medarbejdere det glatte lag i fuld offentlighed ved at kalde de unge bagerpiger for "wannabe reality-tv-stars", der for de flestes vedkommende "ikke gider lave noget".
Senere på dagen beklagede Agnes Cupcakes direktørens udfald, som på firmaets Facebook-profil blev karakteriseret som "uheldig".
Her fastslås det også, at firmaet nu ændrer i sine tavsheds-kontrakter med de ansatte. Hvad ændringen nærmere består i fremgår dog ikke, og her er det så, at HK Handel gerne vil ind i billedet.
- Medarbejderne får ikke en rimelig behandling, og de har selvfølgelig krav på samme vilkår som resten af arbejdsmarkedet. Derfor forsøger vi at få virksomheden til at underskrive den gældende overenskomst på området, siger Jørgen Hoppe.
Kage-direktøren toppede mandag sin offentlige kritik af de tavshedsbelagte ansatte:
- De tror, at de skal arbejde i Agnes Cupcakes, fordi "det er simpelthen så smart og uha, det er så fedt det hele" - når man kommer, så står der bare tre piger og snakker, lød bredsiden i Politiken fra kage-direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde