Høegh vil have styr på sygehusene

Af Christian Birch og Margit Olsen


I dag tirsdag åbner Folketinget officielt igen efter sommerferien. I den anledning har folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne spurgt de lokale folketingsmedlemmer, hvad de ser som de største udfordringer for dem selv i det nye folketingsår.


Venstres Henrik Høegh fra Fuglse har sundhed og miljø som nogle af de vigtigste punkter på sin personlige dagsorden. 
- Implementeringen af alle lovforslagene omkring grøn vækst kommer til at fylde meget i min kalender. Vi skal have fem-seks lovforslag igennem, som handler om grøn vækst i landbrug og fødevareerhvervet, fortæller han.

Og ifølge den landbrugsuddannede Henrik Høegh, så skal Region Sjælland også have opmærksomhed.
- Hvis vi snakker lokalt, så er det stadigvæk, hvordan vi får Region Sjælland på plads omkring sygehuse og lægehelikoptere, hvor der er behov for engagement, forklarer Henrik Høegh.

Noget af det vigtigste for Henrik Høegh i det nye folketingsår er at få styr på sygehusstrukturen i Region Sjælland.

Offentliggjort Sidst opdateret