- Hold dig ude af regeringen.
Så klart er budskabet til De Radikales formand, Margrethe Vestager, fra Holbæks radikale borgmester, Jørn Sørensen. Opråbet kommer efter, at Helle Thorning-Schmidt (S) har gjort det klart, at De Radikale ingen indflydelse kan få på skatteområdet i en S-ledet regering.
- Det er jo ikke nogen naturlov, at de (Det Radikale Venstre, red.) skal med i regering. Man kan sige, jamen, så står vi udenfor. Derfor kan de jo godt støtte en S-SF-regering. Det er logisk nok at gøre det, siger Jørn Sørensen.
Margrethe Vestager har over for Ritzau gjort det klart, at hun forventer at få indflydelse på skattepolitikken, hvis oppositionen efter næste valg kommer til magten. Ifølge Jørn Sørensen er der derfor ikke andre udveje end at stå uden for en S-SF-regering, hvis Helle Thorning-Schmidt fastholder sit ultimatum.
- Hvis De Radikale siger, at de vil have indflydelse på det og ikke kan få det, så må de jo sige, at så står vi udenfor, og så forhandler vi fra sag til sag, men vi vil godt støtte den pågældende regering, siger Jørn Sørensen.
Partiets tidligere skatteordfører Poul Erik Christensen er heller ikke glad for udsigten til manglende indflydelse på skattepolitikken, og han advarer i et indlæg på radikale.net Margrethe Vestager om, at hun ikke skal lade sig tryne.
- Nu tryner de store brødre deres lille søster. De værste anelser for samarbejdet i den røde blok har nu taget sin begyndelse. S og SF forlanger total troskab over for skattepolitikken og fjerner helt effekten af en kommende skattereform, der som et af de store radikale mål er at skabe flere hænder til fremtidens samfund, skriver Poul Erik Christensen.
- Hvis Radikale ikke denne gang står fast, så bliver den radikale politik fjernet skive for skive, skriver den tidligere skatteordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker