Holger K.: Formanden burde have præsenteret vækstpakke
Det var SF-formand og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) og ikke ham selv, der skulle have været med til at præsentere regeringens vækstpakke. Det konkluderer SF's skatteminister - og nestor - Holger K. Nielsen efter forløbet.
Da regeringen tidligere på året præsenterede vækstplanen, var SF ikke repræsenteret af Vilhelmsen, men af Holger K. Nielsen.
Det fik flere medier til at spørge: "Hvor er vækstministeren?", mens TV2's kommentator Henrik Qvortrup kaldte Vilhelmsens fravær for "bizart".
I et interview med månedsmagasinet Altinget Politik erkender Holger K. Nielsen nu, at det var en fejltagelse.
- Det gav et forkert signal, så i bagklogskabens ulideligt klare lys var det en forkert beslutning, vi traf. Vi har siden brugt mange kræfter på at genoprette billedet af Annette som formand, så det var ikke klogt, siger Holger K. Nielsen til Altinget.dk.
Han forklarer, at beslutningen endte sådan, fordi meget af vækstpakken handlede om skattepolitik, som han havde forhandlet på plads.
Vilhelmsens manglende tilstedeværelse i vækstforhandlingerne blev udlagt, som om det reelt er den erfarne Holger K. Nielsen, der leder partiet. Men den udlægning afviser Holger K. Nielsen.
- Det er et helt forkert billede, som jeg er meget ked af. Jeg påtager mig en rolle i regeringen, men jeg deltager ikke særligt meget i de interne processer i SF, og jeg lægger stor vægt på, at Annette får muligheden for at udfolde sig som formand, siger han og fortsætter:
- Hun har ikke siddet så længe i Folketinget, så jeg prøver at støtte, hvor jeg kan. Men det er ikke mig, som sidder og styrer det. Det er helt forkert.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned