Holger K. klar med handlingsplan mod skattely
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) vil tirsdag offentliggøre en handlingsplan, der skal dæmme op for skatteunddragelse, erfarer DR Nyheder.
I løbet af de sidste fire uger har DR med dokumentaren "I Skattely" vist flere eksempler på banker og revisorer, der har været villige til at hjælpe folk med at gemme penge for de danske skattemyndigheder.
Dermed går statskassen potentielt glip af millioner af kroner, som bliver sendt ud af landet i ly for Skat.
Den nye handlingsplan vil ifølge DR's oplysninger indebære en målrettet indsats fra Skat og en ny arbejdsgruppe, som skal dæmme op for brugen af skattely. Der vil samtidig blive afsat yderligere ressourcer til området.
Holger K. Nielsen har allerede meddelt, at han vil nedsætte et etisk skatteudvalg, der skal rydde op i den umoralske skatterådgivning, der er blevet åbenbaret i dokumentarudsendelserne på DR.
Med deltagelse af både myndigheder og private skatterådgivere skal udvalget udvikle et helt nyt etisk kodeks for god skatterådgivning i Danmark, skriver Politiken.
- Der er simpelthen for mange eksempler på tvivlsom skatterådgivning, derfor har branchen selv en interesse i gå ind i en seriøs dialog om, hvordan vi begrænser umoralen.
- Jeg tror, vi kan komme ganske langt, hvis vi kan få skabt et tværgående samarbejde og få et fælles etisk regelsæt, der omfatter alle skatterådgivere, advokater, revisorer og banker, siger Holger K. Nielsen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker